Dansk Knivforening
Forside Foreningen Aktiviteter Lokalt Forum Information

Afholdte aktiviteter

Log på

Aktuelle aktiviteter
Afholdte aktiviteter
   Afholdt i 2010
   Afholdt i 2009
   Afholdt i 2008
      Knivtræf
      Knivkonkurrence
   Afholdt i 2007
   Afholdt i 2006
   Afholdt i 2005
Aktivitetskalender
Kurser

Knivtræf og knivkonkurrence 2008

af Karsten Jensen (i uddrag)

Knivtræf

Så var det igen blevet tid til afvikling af Dansk Knivforenings årlige træf, og i lighed med 2006 var træffet i år henlagt til Slesvigske Vognsamling i Haderslev.
Sideløbende med træffet blev Dansk Knivforenings årlige knivkonkurrence afviklet, og lørdag aften blev der afviklet generalforsamling.

Igen i år var den lokale smed og knivmager Bjarne Rasmussen en væsentlig drivkraft bag afviklingen af træffet, og igen havde han formået at engagere en af de lokale ungdomsforeninger, som sørgede for forplejning og servicering af de mange knivmagere, der skulle overnatte på en af de lokale lejrskoler.

I år var udstillerne rykket inden døre. En fornuftig disposition, da et voldsomt blæsevejr gjorde vejrforholdene noget ustabile.

Træffet blev åbnet lørdag formiddag af formanden for en af de lokale Lionsklubber, der havde fået doneret to knive som publikum kunne byde på under træffet og indtægten ville gå ubeskåret til humanitært arbejde – en smuk donation af de to knivmagere.

Under træffet var der arrangeret demonstrationer af forskellige discipliner inden for knivmageriet – smedning, udslibning af knivklinger, skedesyning, farvning af skeder, schrimsaw, filing af indlæg og sølvarbejde. Alt sammen demonstreret af nogle af de største kapaciteter inden for områderne.

Udendørs var der hele tiden gang i smedjen og en gruppe af de lokale spejdere fremstillede snitteknive under kyndigt opsyn og vejledning.

Der var rig mulighed for at få indblik i knivmageriets mange facetter og det er jo nok det, der gør et knivtræf publikumsvenligt.

Under besøgene ved de mange knivmageres stande kunne man konstatere, at der bestemt ikke mangler mangfoldighed og nytænkning blandt danske knivmagere.
Igen var der tæt ved materialeforhandlernes borde, det er vel meget forudsigeligt, når en stor del af træffets gæster selv er knivmagere. Og af og til dukker der jo nogle diamanter op under bordene, som ikke er annonceret på de pågældendes hjemmesider, så skal man bruge noget unikt eller specielt, ja – så må man ofte på træf for at finde det.

Selve afviklingen af træffet forløb eksemplarisk. Der var styr på logistikken og alle kunne købe sig en kop kaffe, en øl eller sodavand, et stykke kage eller en sønderjysk ringridder, når behovet meldte sig. Demonstrationerne løb af stablen til tiden og der var i det hele taget en god atmosfære af ro og orden over det hele.

Jeg har efterhånden lavet stemningsreportager fra en del danske og svenske træf og er ved at komme frem til, at det er vanskeligt at beskrive en oplevelse fra sådan en begivenhed i ord. Specielt hvis formålet er, at læserne skal få en fornemmelse af, hvad der er foregået.
Men – se de mange billeder, de siger mere end ord.

RETUR TIL TOP
 

Knivkonkurrence

Klik på billederne for at få vist dem i stor størrelse.

Dansk Knivforenings knivkonkurrence

foto Lars Tougaard

Begynderklasse

       
1. præmie
Anders Gormsen
       

RETUR TIL TOP
 

Videregående klasse

   
1. præmie
Jens Rahbek
  2. præmie
Jørgen Spotteck
  3. præmie
Tage Jacobsen

RETUR TIL TOP
 

Specialklasse

   
1. præmie
Ernst Frandsen
  2. præmie
Victor Ledermann
  3. præmie
Henrik Larsen

RETUR TIL TOP
 

Temaklasse

   
1. præmie
Dirk Rönnau
  2. præmie
Uwe Carstens
  3. præmie
Henrik Larsen

RETUR TIL TOP

Mesterskabskonkurrencen 2008

       
Vinder
Jørgen Spotteck
       

RETUR TIL TOP
 

Her kan du læse om nogle af de seneste arrangementer, som Dansk Knivforening har stået for.

Dansk Knivforening    Fasanvej 31    DK-5863 Ferritslev    Kontakt